Om os

Tænk, hvis lejere værnede om boliger, som var det deres egne.

Tænk, hvis der ingen konflikter mellem lejere og udlejere var.

Tænk, hvis investorer kunne regne med en tårnhøj udlejningsprocent.

Tænk, hvis lejere var så glade for deres hjem og ejendommens fællesskab, at de blev boende i årevis.

Tænk, hvis ingen lejere oplevede forringet livskvalitet på grund af deres bolig.

Tænk, hvis de sociale medier ikke flød over med sure opstød over lejeforhold.

Tænk, hvis fejl og mangler faktisk blev udbedret.

Tænk, hvis et depositum kom retur til gode lejere – måske endda mens de stadig boede i lejemålet.

Tænk, hvis forholdet mellem lejer og udlejer var præget af transparens, tillid og harmoni.

Troels Bülow-Olsen

CEO

New Estate Company.com



Står det til os i NEC, skal den slags ikke længere være ønsketænkning, men rentabel realitet. Vi tror på, at gensidig respekt ikke er en hindring for at tjene penge – tværtimod. At det som ejer og udlejer kan betale sig at tage ansvar for både udlejningsejendomme og de mennesker, der lever deres liv dér. At det er en god forretning at opføre sig ordentligt.

Den tilgang vil transformere markedet for udlejningsejendomme – og NEC vil stå i spidsen for den.


For vi er overbeviste om, at den vil være en katalysator for øget økonomisk og social værdi. Og på den måde kan vi både vækste og bidrage til at indfri flere ESG-mål.


Vores forretningsmodel tager afsæt i at forhøje den økonomiske fordel for alle parter. Den bygger på konstruktivt samarbejde og gensidig respekt mellem udlejere, lejere, investorer, håndværkere og leverandører. For når vi er fælles om at forpligte os, passer vi også bedre på hinanden og vores omgivelser.


Og når vi investerer i noget sammen – økonomisk, tidsmæssigt, socialt – skaber vi også bedre resultater.

I NEC kender vi markedet og dets potentiale. Vi kender problemerne, og vi kender løsningerne. Vi er et team med erfaring fra ejendomsmarkedet, finansverdenen og den digitale verden. Derfor ved vi også, hvor vi skal sætte ind, når vi skal transformere et marked, der har hårdt brug for det.


Og vi begynder med digitalisering. Ikke for digitaliseringens skyld, men fordi det kan være den driver, der er med til at sikre transparens, tillid og harmoni – at bygge bro mellem parter og skabe klar kommunikation mellem mennesker.


I vores digitale løsning kan investorer se alt, der relaterer sig til ejendommene: status, ROI og økonomiske nøgletal. Lejere kan se deres forbrug, bestille service og bedømme lejemål og udlejer. Og udlejer kan fakturere, servicere, koordinere og ja: også bedømme lejerne. Vi vil gøre op med den mistillid og utilfredshed, der præger ejendomsmarkedet, ved at turde sætte tal på, hvor godt man føler sig behandlet.


For det skal kunne betale sig at opføre sig ordentligt – både for lejer, udlejer og ejer.

Tilfredse lejere giver tilfredse ejere – og omvendt.

unsplash